Indgangen til din NAS går bl.a. gennem en bruger, har du mange brugere eller bare generelt, så er det en fordel at passwords er stærke og aller helst unikke. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan du kan beskytte din NAS med 2-faktor login.
Aktiver 2-faktor beskyttelse på din Synology NAS
Men det er klart at trin 1 i din beskyttelse er at dine brugere får nogle stærke password. Krav til password kan du ændre på din Synology.
Under Kontrolpanel >> Bruger >> Avanceret, indstiller du dine krav til kodeord.
Det anbefales at password indeholder store og små bogstaver, har numeriske tegn, samt specialtegn og at dine passwords har en hvis længde. Gerne mindst 8 tegn – så jvf skærmbilledet ovenfor, så skal jeg ændre denne indstilling 🙂
Man tænker måske at det er svært at huske sådan noget. Men lad os for f.eks. tage en simpel sætning som
Jeg spiser ni fisk
Det kunne laves til et kodeord som
Jeg$piser9Fisk
Så har vi både store og små bogstaver, vi har specialtegn, hvor S bliver til $ og tallet 9 indgår.