Man sjofler den almene praksis

Pengene går til sygehuse, men det er de almene læger, der løfter læsset.

Af FREDERIK LILJEFRED, KOMMENDE PRAKTISERENDE LÆGE
(Bragt i Politiken d. 19/2-15)

ALMEN praksis i Danmark er kendetegnet ved at være effektiv, samfundsøkonomisk billig og have en høj patienttilfredshed. Effektiv, fordi hver dansker i gennemsnit konsulterer sin praktiserende læge syv gange om året og denne er i stand til at afslutte 90 procent af alle patientkontakter og kun ca. 5 procent henvises til sygehusene . Samfundsøkonomisk billig, fordi de danske familielæger årlig koster 8,7 mia.kr., mens sygehusene koster 77 mia. kr., selv om de kun ser ca. 5 procent af de samlede patienthenvendelser.

Det giver således god mening at investere i almen praksis – men det er desværre ikke den tendens, vi har set de seneste 10 år. I stedet har man valgt at investere massivt i sekundærsektoren; f. eks. 40 mia. kr. til supersygehuse – huse, der har vist sig at være knap så ‘ super’.

Desuden har man massivt øget antallet af ansatte på sygehusene , så antallet af sygehuslæger over de sidste 10 år er øget med 38 procent til 15.000 sygehuslæger og antallet af sygeplejersker med 15 procent til 35.000. I samme periode har antallet af praktiserende læger ligget konstant på ca. 3.600 læger – endda med en svagt faldende tendens.

Almen praksis mangler ikke arbejdsopgaver: Sygehusene afslutter patienterne tidligere (læs: mindre velbehandlet) til opfølgning hos egen læge . Patientforeningerne kæmper om opmærksomhed med kampagner om at ‘ gå mere til lægen’.

Kommuner og forsikringsselskaber anmoder om attester som aldrig før.
Dertil kommer, at der bliver flere ældre, og at disse er mere syge. Alle disse opgaver skal almen praksis løse med det samme antal læger som for 14 år siden.

Det politiske svar på disse problematikker har frem for flere ressourcer været, at almen praksis skal effektiviseres, hvilket skal ske via akkreditering – en new public management-term for kontrol-og skemabureaukrati.

Virkeligheden er, at almen praksis allerede er hamrende effektiv: 80 procent af en praktiserende læges tid bruges i direkte kontakt med patienterne . En sygehuslæge bruger knap 30 procent af sin tid i direkte kontakt med patienterne.

Resultatet af de få ressourcer til almen praksis kan bl. a. aflæses i de nyuddannede lægers manglende ønske om at blive praktiserende læger: 35 procent af uddannelsesstillingerne til almen medicin i Region Syddanmark forblev ubesatte ved seneste ansøgningsrunde.

Skal vi bevare den danske familielægemodel, må politikerne handle nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.