Mulighed for valgfri kurser svigtes

Bragt på Ugeskriftet.dk d. 4/2-16

Kommende almen praksis-lægers mulighed for valgfri kurser svigtes – lad os ændre den nuværende kurs.

Siden 2006 har uddannelseslæger i almen medicin i fase 2 via Fonden for Almen Praksis været sikret 2.000 kr. i refusion af kursusafgifter til valgfrie kurser, stigende til 4.000 kr. i fase 3. Dette ser jeg som udtryk for, at deltagelse i valgfri kurser hilses velkommen og tilmed støttes. Dette er desværre bare ikke tilfældet for alle uddannelseslæger, da der hersker forskel i muligheden for at benytte disse overenskomstsikrede midler.

Uddannelseslæger i Region Hovedstaden område Nord har været afskåret fra muligheden for at benytte disse midler. De Almenmedicinske Uddannelseskoordinatorer (AMUer) og tutorlægevejledere har konsekvent og systematisk meldt ud til tutorpraksis, at de ikke må give fase 2- og fase 3-læger fri med løn til andet end de i hoveduddannelsen obligatoriske kurser.

For uddannelseslæger i andre områder og regioner er det aftalebaseret mellem praksis og uddannelseslægen, hvorvidt der kan gives fri med løn, samt i hvilket omfang. Dette synes mere fair, og det er selvfølgelig klart, at dette skal ske under hensyn til den daglige drift. Men er det ikke på tide, at overenskomstsikre ret til fri med løn til deltagelse i valgfri kurser?

Landet fattes praktiserende læger, og det er fra alles side ønsket, at der sikres høj faglighed i enhver praksis. Det må derfor være i vores kommende fagforening, PLO’s, men også vores kommende fagvidenskabelige selskab, DSAM’s, interesse, at vi styrker vores fagvidenskabelige profil ud over, hvad der er ilagt af obligatoriske kurser i hoveduddannelsen.

Som uddannelseslæge er der stor forskel på at deltage i et obligatorisk kursus, hvor vi ikke selv har valgt emne eller indhold i forhold til et valgfrit kursus. Her kan vi styrke vores kompetencer og interesser ud fra en individuel vurdering af behovet for det pågældende kursus, men vi har også mulighed for at netværke med nuværende og kommende kollegaer, hvilket bestemt ikke er betydningsløst.

Mit spørgsmål er derfor: Skal vi ikke her ti år efter, at efteruddannelsemidlerne blev sikret, ligeledes sikre muligheden for og retten til at gøre brug af dem?

Det må anses for både rimeligt, fair og ikke mindst kollegialt.

Svar fra Birgitte Ries Møller, formand for styregruppen for efteruddannelse og bestyrelsesmedlem i PLO kan læses ved at følge linket ovenfor.

UFL_03_2016_s96

Farvel til sygehuslivet

Bragt i Jyllands-Posten 4. dec og på jp.dk

Farvel til sygehuslivet
Farvel til sygehuslivet

Bevar lægens lukkede rum

Bragt i Politiken 30/11-15 og på pol.dk

Bevar lægens lukkede rum
Bevar lægens lukkede rum

1813-kritisk læge undrer sig over mail fra Region H

DagensMedicin.dk 18/11-15

1813-kritisk læge undrer sig over mail fra Region H
1813-kritisk læge undrer sig over mail fra Region H

Mennesker og medier: Whistleblower under pres 2015-10-23

Deltager ca. 29 min inden i programmet

En læge, der bliver kaldt til tjenstlig samtale efter at have kritiseret akuttelefonen. En fængselsbetjent, som bliver nødt til at skifte job efter at have vidnet mod kollegaer i en voldssag. En efterretningsofficer, der bliver frosset ud af sine kolleger i Forsvaret efter at have talt om overgreb mod krigsfanger i Irak. Denne uges udgave af Mennesker og Medier handler om whistleblowere og offentligt ansattes ytringsfrihed, og ikke mindst om de personlige og karrieremæssige konsekvenser, det kan have at stå frem med kritik. I 2013 besluttede den daværende regering at forbedre forholdene for whistleblowere i Danmark, og den nedsatte derfor et udvalg, som i foråret afgav sin betænkning. Lige nu sidder den nye regering med udvalgets anbefalinger, og i den nærmeste fremtid vil den tage stilling til, hvad der skal gøres. Med i programmet er blandt andre Venstres retsordfører, whistleblowernes organisation, Folketingets Ombudsmand og lægen og efterretningsofficeren, som fortæller om deres personlige historier. Vært: Hakon Mosbech.

Man kan ikke lukke munden på Liljefred

Ugeskrift for Læger 12. okt 2015

Man kan ikke lukke munden på Liljefred
Man kan ikke lukke munden på Liljefred

Region Hovedstaden forsøgte at true læge til tavshed

Jyllandsposten d. 6 okt kl. 19.30 og i den trykte udgave d. 7 okt

Region Hovedstaden forsøgte at true læge til tavshed
Region Hovedstaden forsøgte at true læge til tavshed

Læge: Jeg er fagligt bekymret over 1813, og Lone Serwins død gør ikke min bekymring mindre

Læge: Jeg er fagligt bekymret over 1813, og Lone Serwins død gør ikke min bekymring mindre
Sådan udtaler læge Frederik Liljefred sig til Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg efter han har gennemgået et afskrift af afdøde Lone Serwins opkald til akuttelefonen 1813

Af Claus Beyer

Bragt i Fredensborg Uge-Nyt 3/3-2015

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg modtog i sidste uge et afskrift af det opkald, som Lone Serwin fra Fredensborg foretog til akuttelefonen 1813, mandag den 16. marts. Lone Serwin fik under en løbetur, mandag klokken 16, ondt i brystet når hun trak vejret, og da det fortsatte om aftenen valgte Lone Serwin at ringe til 1813 kort før klokken 22. Opkaldet blev besvaret af en sygeplejerske.

Lone Serwin fortalte i telefonen, at hun under sin løbetur pludselig fik det som om hun trak kold luft ned i lungerne, og at hun herefter havde ondt, når hun trak vejret.

Herefter blev Lone Serwin kun spurgt om hun havde feber, hvilket Lone afviste, og Lone Serwin fortalte også, at hun ellers ikke fejlede noget.

Sygeplejersken spurgte herefter ikke ind til Lone Serwins smerter eller andre symptomer. I stedet fortalte hun Lone Serwin, at der var lang ventetid på akutmodtagelsen i Hillerød, og spurgte, om Lone Serwin eventuelt kunne vente med at gå til egen læge den næste dag.

Lone Serwin var nervøs
Lone Serwin fortalte sygeplejersken, at hun var nervøs på grund at smerterne, når hun trak vejret, men sygeplejersken foreslog, at Lone Serwin kunne tage nogle panodiler og ipren, og spurgte om hun måtte skrive, at Lone Serwin havde fine farver.

Lone Serwin fortalte ige,n at hun havde smerter, når hun trak vejret, hvilket fik sygeplejersken til at spørge om Lone Serwin havde åndenød. Lone Serwin fortalte, at hun ikke mente, at hun havde decideret åndenød, men at hun havde smerter, når hun trak vejret, og Lone var tydeligt nervøs, da hun flere gange sagde til sygeplejersken, ”at det burde det da ikke gøre”.

Herefter fortalte sygeplejersken Lone Serwin, at der var lang ventetid på hospitalet, og at hun ikke mente at det var livstruende, at Lone Serwin skulle se tiden an – tage et par piller – og så ringe tilbage hvis hun blev dårligere. Sygeplejersken konkluderede også, at Lone Serwin havde fine farver og trak vejret fint – til trods for at Lone Serwin hele vejen igennem samtalen fortalte, at hun var nervøs, og at det gjorde ondt hver gang hun trak vejret.

Herefter sluttede samtalen. Lone Serwin døde i sin seng natten mellem mandag og tirsdag.

Læge savner oplysninger
Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg har talt med læge Frederik Liljefred, og spurgt om han er tryg ved den hjælp, som en tydeligt nervøs Lone Serwin fik af akuttelefonen. Hvor akutchef i Region Hovedstaden og læge Freddy Lippert mener, at sygeplejersken har spurgt korrekt ind til Lone Serwins symptomer, og at sygeplejersken har givet Lone Serwin den korrekte vejledning, udtaler læge Frederik Liljefred:

”Jeg undres over at ventetiden og ventetidsproblemerne, så hurtigt i samtalen i talesættes, og det før end Lone Serwins egentlige problem er klarlagt. Det er svært som borger, at kræve en vurdering når man mødes af det pres. ‘Der er nok andre der har det dårligere end mig’ vil man måske tænke, og man ønsker jo ikke at være til besvær. Beslutningen om en akut vurdering skulle aldrig have været Lone’s egen. Hun ringer jo netop til 1813 for at få den vurdering,” og han fortsætter:

”Der spørges ind til feber, åndenød og fine farver. Det ville som læge være nærliggende at udvise en større nysgerrighed omkring smerterne, som Lone beskriver i telefonsamtalen. Stråler de nogen steder hen, ledsages de af hoste f.eks. blodig opspyt og er der f.eks. noget som forværrer dem. Især i lyset af at Lone under samtalen er så vedholdende bekymret og flere gange gentager ”det gør ondt når jeg trækker vejret” samtidig med at hun oplyser at smerten er pludseligt opstået efter en hård fysisk belastning, som en løbetur jo er.”

”Som læge forstår jeg ikke, at man over telefonen kan spørge til ‘fine farver’. I en lægejournal er fine farver noget der står i den del af journalen som vedrører den observation lægen gør sig. Således er fine farver en klinisk vurdering og ikke noget patienten selv kan eller skal kunne vurdere – aldrig,” fortsætter Frederik Liljefred.

”Brug af ordet åndenød kan også undre – for hvad er det for den enkelte? Er det, at det er svært at få vejret? At det er svært at komme af med luften? At man trækker vejret hurtigt?

Jeg synes, at der lægges et meget stort ansvar over på Lone, som selv skal beskrive om hun har ‘fine farver’ og vurdere om hun har ‘åndenød’, men også selv tage stilling til om hun synes hun har behov for en akutvurdering. Det er jo netop den vurdering hun ringer for at få,” fastslår Frederik Liljefred.
Bekymrende antal dødsfald kan relateres til 1813

”Lone Serwins historie bekræfter på tragisk vis nødvendigheden af, at speciallægerne i almen medicin igen kommer i front i Region Hovedstadens akuttelefon, som det kendes fra lægevagten i de fire andre regioner. For det er hamrende svært at vurdere akut sygdom over telefonen. Jeg tror ikke, at du får nogen læge til at sige at det er nogen nem opgave. Det kræver en evne til mønstergenkendelse, som kun kan opbygges gennem mange års klinisk arbejde, og som altså ikke kan erstattes af en manual eller et flow-chart. Man skal været drevet af en nysgerrighed omkring patienten og dennes symptomer for ellers hører man aldrig, som i telefonsamtalen her med Lone Serwin, hvad patienten siger. Her er man er mere optaget af at få krydset af i de rigtige felter i et flow-chart eller en manual. Vi skal behandle mennesker og ikke skemaer,” siger Frederik Liljefred

”Fejl og fejlskøn kan og vil ske – også fremadrettet – og også med speciallæger i front. Men den tidligere lægevagt havde jo slet ikke samme grad af fejl og med samme alvorlighed, som vi har været vidne til efter indførelsen af 1813. Mindst ni dødsfald kan nu direkte relateres til 1813 og det på ét år og det er bekymrende mange,” fortsætter Frederik Liljefred, inden han slutter:

”Det er tankevækkende, at man alle andre steder i sundhedsvæsnet taler om at speciallægen skal i front, mens man nu gør det absolut modsatte i Region Hovedstaden, og det ved selve indgangs porten til en akut vurdering af pludseligt opstået sygdom. Man har i Region Hovedstaden lidt populært sagt gjort flaskehalsen smallest, hvor jeg synes den burde være bredest. Jeg har svært ved at få øje på det kvalitetsløft borgene blev lovet af politikerne efter 1. Januar 2014 og indførelsen af 1813. Det tror jeg også Lone’s familie har.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Man sjofler den almene praksis

Pengene går til sygehuse, men det er de almene læger, der løfter læsset.

Af FREDERIK LILJEFRED, KOMMENDE PRAKTISERENDE LÆGE
(Bragt i Politiken d. 19/2-15)

ALMEN praksis i Danmark er kendetegnet ved at være effektiv, samfundsøkonomisk billig og have en høj patienttilfredshed. Effektiv, fordi hver dansker i gennemsnit konsulterer sin praktiserende læge syv gange om året og denne er i stand til at afslutte 90 procent af alle patientkontakter og kun ca. 5 procent henvises til sygehusene . Samfundsøkonomisk billig, fordi de danske familielæger årlig koster 8,7 mia.kr., mens sygehusene koster 77 mia. kr., selv om de kun ser ca. 5 procent af de samlede patienthenvendelser.

Det giver således god mening at investere i almen praksis – men det er desværre ikke den tendens, vi har set de seneste 10 år. I stedet har man valgt at investere massivt i sekundærsektoren; f. eks. 40 mia. kr. til supersygehuse – huse, der har vist sig at være knap så ‘ super’.

Desuden har man massivt øget antallet af ansatte på sygehusene , så antallet af sygehuslæger over de sidste 10 år er øget med 38 procent til 15.000 sygehuslæger og antallet af sygeplejersker med 15 procent til 35.000. I samme periode har antallet af praktiserende læger ligget konstant på ca. 3.600 læger – endda med en svagt faldende tendens.

Almen praksis mangler ikke arbejdsopgaver: Sygehusene afslutter patienterne tidligere (læs: mindre velbehandlet) til opfølgning hos egen læge . Patientforeningerne kæmper om opmærksomhed med kampagner om at ‘ gå mere til lægen’.

Kommuner og forsikringsselskaber anmoder om attester som aldrig før.
Dertil kommer, at der bliver flere ældre, og at disse er mere syge. Alle disse opgaver skal almen praksis løse med det samme antal læger som for 14 år siden.

Det politiske svar på disse problematikker har frem for flere ressourcer været, at almen praksis skal effektiviseres, hvilket skal ske via akkreditering – en new public management-term for kontrol-og skemabureaukrati.

Virkeligheden er, at almen praksis allerede er hamrende effektiv: 80 procent af en praktiserende læges tid bruges i direkte kontakt med patienterne . En sygehuslæge bruger knap 30 procent af sin tid i direkte kontakt med patienterne.

Resultatet af de få ressourcer til almen praksis kan bl. a. aflæses i de nyuddannede lægers manglende ønske om at blive praktiserende læger: 35 procent af uddannelsesstillingerne til almen medicin i Region Syddanmark forblev ubesatte ved seneste ansøgningsrunde.

Skal vi bevare den danske familielægemodel, må politikerne handle nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Stop afdelingernes vetoret i meritsager i hoveduddannelsen

Ugeskriftet online 14. maj 2014
http://ugeskriftet.dk/debat/stop-afdelingernes-vetoret-i-meritsager-i-hoveduddannelsen

Politisk har man med ønsket om hurtigere uddannede speciallæger indført 4-års-reglen (nu 5-års-reglen) med det formål at begrænse tiden fra nyuddannet læge til færdiguddannet speciallæge. Følger vi den præmis er det fuldstændigt absurd at hoveduddannelseslæger i almen medicin forsinkes i deres hoveduddannelse på grund af afdelingers rekrutteringsproblemer.

Det forholder sig således, at har man en introduktionsstilling i ét af de fagspecialer der indgår i hoveduddannelsen i almen medicin; intern medicin, kirurgi, pædiatri, gynækologi/obstetrik eller i psykiatri kan man søge om merit for den del af hoveduddannelsen der foregår i det givne speciale.

Som det er i dag skal videreuddannelsen godkende at man har opnået de i hoveduddannelsen anførte kompetencer for det givne speciale, hvorefter det er op til de enkelte afdelinger at fritstille uddannelseslægen.

Det er som at sætte ræven til at vogte gæs at skulle lade afdelingerne fritstille hoveduddannelseslægen førend endelig merit kan gives. Vi uddannelseslæger i almen medicin er attraktive for afdelingerne. Vi skal ikke rekrutteres, men kommer som perler på en snor. Vi har en bred faglig profil og en længerevarende klinisk erfaring og vi er derigennem vant til et højt patientflow og til at træffe selvstændige beslutninger.

Jeg finder det dog urimeligt at hoveduddannelseslæger forsinkes i deres speciallægeuddannelse fordi hensynet til enkelte afdelingers rekrutteringsproblemer vægtes højere end at der uddannes speciallæger – hurtigere.

Vetoret til afdelingerne medfører også forskelsbehandling i behandlingen af meritsager. To kommende praktiserende læger, som begge har en introstilling i f.eks. intern medicin med i bagagen kan ende med at den ene bliver speciallæge på 48 medens den anden skal bruge 54 måneder., fordi den ene får merit og den anden ikke. Selv om de formelle kompetencer er opnået i introduktionsstillingen begge tilfælde.

Lad vetoretten for merit alene være op til de regionale videreuddannelser – det vil sikre en fair og ensartet behandling af hoveduddannelseslægerne i almen medicin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Et visionsløst overenskomstudkast. Svar af Bruno Meldgaard

Ugeskrift for læger 14. marts 2014: http://ugeskriftet.dk/debat/frederik-liljefred-m-fl-et-visionsloest-overenskomstudkast <<<— Inkl svar af Bruno Meldgaard, PLO formand

Af Frederik Liljefred og Anne Louise Born Sylvest

DU-PLO mener, at der skal stemmes Nej til overenskomstudkastet.

Der er flere elementer i udkastet, som bekymrer de kommende praktiserende læger, men særligt afsnittet omkring decentralisering og lokale aftaler vækker bekymringer.

Med decentralisering og lokale aftaler, ser vi en tendens til at regioner og kommuner vil have flere opgaver, men vil have løst opgaverne inden for en uændret økonomi.

Som man kan læse på hjemmesiden du-plo.dk, er de kommende praktiserende læger også bekymrede for, at tilgængeligheden i almen praksis reduceres, fordi de opgaver kommunerne ønsker løst er i samme tidsrum, som patienterne efterspørger lægerne i konsultationen.

Økonomiloftet finder DU-PLO højst foruroligende. Almen praksis er under hårdt pres for at overtage opgaver fra hospitalsvæsenet -ikke mindst fordi det kan gøres billigere i almen praksis frem for på hospitalet. Der følger bare ikke betaling med til de ekstra opgaver, da nærværende overenskomstudkast foreskriver, at de skal klares inden for økonomiloftet. De praktiserende læger skal med andre ord påtage sig flere opgaver uden at modtage betaling herfor. Det kan i værste fald gå ud over kvaliteten af arbejdet og føre til udbrændthed hos de praktiserende læger.

Det er et meget stort valg og ansvar man tager på sine egne og kommende kollegaers vegne langt ud i fremtiden. Konsekvenserne af denne overenskomst er uoverskuelige særligt med økonomiloft og opgaveglidning indregnet i rammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Region Hovedstadens overdrevne magtanvendelse

Oprindelig postet her d. 14. jan 2013: http://ugeskriftet.dk/debat/frederik-liljefred-region-hovedstadens-overdrevne-magtanvendelse-0

Det er trist at være vidne til Region Hovedstadens unødige og overdrevne magtanvendelse. Det er så trist og bekymrende at være offentligt ansat og ikke turde udtale sig fagligt kritisk om regionens politiske beslutninger uden at skulle frygte, at man bliver indkaldt til en tjenstlig samtale – eller “kammeratlig samtale” om man vil.

Har vi som offentligt ansatte ikke en ret til at råbe op når fagligheden er truet? Af hensyn til patienterne. Skal vi ikke turde det?

Jeg mener at systemet fejler, når det ikke tillader sine fagpersoner offentligt at være bekymret over de politiske beslutninger der træffes langt højere oppe i systemet. Langt fra mig, manden på gulvet, når det samtidig er mig der står over for de patienter der bliver ramt af de politiske beslutninger.

Lad mig give eksempler på den form for magtanvendelse som Region Hovedstadens embedsværk gør brug af.

Jeg driver en uskyldig, men dog kritisk hjemmeside, om 1813 på domænenavnet 18-13.dk. Det får Region Hovedstadens embedsværk nys om.

I stedet for en venlig forespørgsel fra en kommunikationsmedarbejder i Region Hovedstaden om at man finder mit initiativs domænenavn uheldigt af hensyn til patienterne, vælger man i stedet straks at gøre brug af den “store klinge” – voldsomt skal det være – voldsomt opleves det i hvert fald på undertegnede.

Jeg modtager en mail fra ingen ringere end selveste kammeradvokaten med en ultimativ deadline på 24 timer til at lukke eller omdøbe hjemmesiden 18-13.dk.

Ikke nok med det. Region Hovedstadens kommunikationsafdeling sættes til at lave en pressemeddelse om hjemmesiden, hvilket betyder at Politiken begynder at skrive om hjemmesiden, hvori de skriver:

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra læge Frederik Liljefred

Dette er der dog en god grund til. For nærmest samme minut at Politiken begynder at skrive om hjemmesiden bliver jeg kontaktet af personalechefen for det sygehus, hvor jeg er ansat. De vil gerne indkalde mig til en tjenstlig samtale for som de mener “min hjemmeside er vildledende og kommer med fejlagtige oplysninger” og som personalechefen siger i telefonen “bare det at jeg kæmper imod….”

Særligt det sidste opleves som en grov tilsidesættelse af min ret til at gøre opmærksom på at fagligheden er truet og derved patienternes sundhed og sikkerhed.

Så samtidig med at Politiken ringede for at få en kommentar til min hjemmeside, med baggrund i Region Hovedstadens pressemeddelelse, måtte jeg have fat i min fagforening for at høre, hvordan jeg skulle forholde mig til min arbejdsgivers ønske om at indkalde mig til samtale.

Og det var ikke bare en samtale; man ønskede at at tale med mig, gerne inden for 2 timer en fredag d. 20 dec. og det med deltagelse af personalechefen, vicedirektøren for sygehuset, samt min administrerende overlæge – altså min nærmeste leder.

I processen har jeg også måttet høre regionsrådsformanden Sophie Hæstorp Andersen udtale sig kritisk om min hjemmeside live i TV2 News. Jeg formoder at det er min hjemmeside hun henviser til, men hun har ikke svaret på min email-henvendelse, så dybest set ved jeg det ikke.

Er det et rimeligt pres at lægge på en medarbejder der var og er bekymret for fagligheden af akuttelefonen 1813?

Jeg kender ikke juraen, jeg er ikke trænet i mediehåndtering, jeg er som sagt blot en læge på gulvet med alvorlige faglige bekymringer for 1813. Alligevel skal man den tur igennem mediemøllen og -cirkusset og det virker og er skræmmende.

Og måske er det netop det der er hensigten. Det primære formål synes at være at forsøge at lukke munden på mig ved at virke skræmmende i sin fremfærd, den sekundære gevinst er at skræmme andre fra at gøre det samme ved truslen om truslen. Den usagte magt.

Mange kollegaer kender min historie og de orker ikke at skulle gennem sammen tur og det kan jeg godt forstå. For selvfølgelig er det ikke sjovt. Jeg har også en familie og et privatliv.

Det gør mig trist at på trods af at vi lever i et demokratisk, civiliseret land og ikke i en banan-republik, skal man alligevel frygte at udtale sig.

For selvfølgelig er jeg også bange. Hvad kan der ske? Hvad er det næste? Hvilken magtanvendelse er den næste regionen vil benytte?

Jeg talte med en kollega i telefonen den anden dag, en kollega der også er hængt til tørre eller i hvert fald frygter det på baggrund af en anmeldelse her på siden, hvor netop også fagligheden ved 1813 påtegnes. Han spørger

“kan vi blive fyret for det her?”

Jeg måtte svare:

“jeg ved det ikke, men jeg har svært ved at forestille mig det…”

Men selvfølgelig er det også en tanke jeg har haft: Hvis man benytter kammeradvokat, pressemeddelelser, tjenstlige samtaler og sender regionsrådsformanden i byen – hvad bliver så det næste?

Er den kritik vi læger kommer med virkelig så farlig? Gavner den ikke netop systemet? Det skulle jeg mene.

Med al respekt, forestiller jeg mig at 1813 kun bliver bedre, i det tempo der arbejdes i, fordi vi er nogle der tør tage bladet fra munden og udtale vores bekymring. Det er jo styrken ved kritik. Det fastholder magthaverne i deres udtalelser, men det fastholder dem også i at opretholde de succesmål de selv har opstillet og offentliggjort. Det er demokrati.

Regionen er velkommen til at være uenig i mine faglige vurderinger, men jeg forventer at de respekterer min ret til at udtale mig kritisk og når de er uenige, at de ikke gør brug af et embedsværk der virker skræmmende på modtageren og derved unødigt truende.

Desuden må jeg gøre opmærksom på at som læge og som medlem af lægeforeningen, så påskriver de etiske vedtægter §12 følgende:

En læge, der bliver opmærksom på forhold, som lægen opfatter som sundhedsfagligt uforsvarlige, bør tilkendegive sin mening herom ved underretning af tilsynsmyndigheden samt ved deltagelse i den offentlige debat.

Så når jeg indledningsvis spørger: Har vi som offentligt ansatte ikke en ret til at råbe op når fagligheden er truet? Så må jeg understrege at det ikke bare er min ret at udtale mig kritisk om 1813 – det er også min pligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Er der en læge til stede? DU-PLO event på Kultorvet lørdag d. 16. november 2013

Unge læger i protest: Er der en læge til stede?
MetroXpress 14. nov 2013 http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/19475650

Unge læger går på gaden i København i protest mod nedlæggelsen af lægevagten.
Skrantende københavnere kan på lørdag få en åben ‘lægevagtskonsultation’, hvis de lægger vejen forbi Kultorvet. Her vil cirka 40 læger i kitler og med stetoskop om halsen nemlig dukke op og under overskriften ‘Er der en læge til stede?’ markere deres utilfredshed med den planlagte nedlæggelse af lægevagten i Region Hovedstaden.

– Som læge er jeg meget bekymret og ser med alvor på den beslutning Region Hovedstaden har taget om at nedlægge lægevagten. Både ud fra et fagligt, men også ud fra et menneskeligt synspunkt. Jeg frygter at de svage og ældre patienter bliver taberne, fortæller initiativtager, læge Frederik Liljefred i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at formålet med happeningen er at komme i dialog med borgerne, som om ganske få dage skal sætte deres kryds til regionsrådsvalget, og han understreger, at der IKKE vil blive udført lægefaglige opgaver på Kultorvet.

De unge læger vil være på gaden lørdag klokken 11-14.


Lørdag var 50 læger i kitler mødt op til demonstration i København mod lukning af lægevagten til fordel for 1813.
Dagens.dk 18. november: http://www.dagens.dk/indland/video-50-l%C3%A6ger-i-demonstration-mod-nedl%C3%A6ggelse-af-l%C3%A6gevagten

Efter 31. december er lægevagten i Region Hovedstaden fyret, og i stedet vil du blive mødt af en sygeplejerske i telefonen, når du fremover skal ringe: 1813.

– Der var en fantastisk opbakning fra byens borgere, som i mange tilfælde slet ikke var klar over Regionsrådets beslutning om fyringen af lægevagten og ikke mindst konsekvensen heraf. Der venter Regionens borgere et chok efter 31. december, siger en af initiativtagerne bag demonstrationen, kommende praktiserende læge, Frederik Liljefred og fortsætter:

– Som læge er jeg meget bekymret og ser med alvor på den beslutning Region Hovedstaden har taget om at nedlægge lægevagten. Både ud fra et fagligt, men også ud fra et menneskeligt synspunkt. Jeg frygter, at de svage og ældre patienter bliver taberne.

Det underbygges af en netop gennemført YouGov-undersøgelse, der viser, at borgerne og særligt de ældre og svage er utrygge ved 1813. 77 procent af de ældre borgere (over 65 år) i Region Hovedstaden mener, at det er en forringelse, og 62 procent føler sig ligefrem utrygge ved udsigten til at få en sygeplejerske i røret frem for en læge.

Region Hovedstaden nedlægger lægevagten til trods for at undersøgelser fra England, Holland og Sverige har vist, at når sygeplejersker sidder ved telefonen, øges presset på skadestuerne med op til 20 procent og medfører 15-20 procent flere indlæggelser.

Men vigtigst af alt: Sygeplejersker undervurderer graden af akuthed i op til 40 procent af tilfældene.

– Borgerne i Region Hovedstaden må frygte forlængede ventetider i de medicinske modtagelser, skadestuer og i lægekonsultationerne og det kan ende med fatale konsekvenser, slutter Frederik Liljefred.


50 unge læger i protest
DagensMedicin 18. november: http://www.dagensmedicin.dk/almen-praksis/nyheder/50-unge-lager-i-protest/

50 unge læger i kitler og med stetoskopet om halsen lavede lørdag en happening på Kultorvet i København for at demonstrere imod, at lægevagten er fyret, og 1813 fra 1. januar bemandes af sygeplejersker.

»Er der en læge til stede?« stod der på lægernes plakater.

»Mange af byens borgere var slet ikke var klar over Regionsrådets beslutning om fyringen af lægevagten og ikke mindst konsekvensen heraf. Der venter Regionens borgere et chok efter 31. december,« siger en af initiativtagerne bag, kommende praktiserende læge, Frederik Liljefred, der frygter, at de svage og ældre patienter bliver taberne efter nytår.



Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng
Fotograf: Flemming Lyng

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

De raske bliver syge -de syge sjofles

Frederiksborg Amts Avis 9. november 2013, 1. sektion, side16

AKUTTELEFON 1813: Region Hovedstadens lappeløsninger kan ende med at flytte ressourcerne fra de syge til de raskere. Flytte dem fra de hospitalskrævende til de ikke-hospitalskrævende.

Af Frederik Liljefred, Kommende Praktiserende læge Birkerød

De raske bliver syge -de syge sjofles.
Det ligner mere og mere konsekvensen efter den 31. december, hvor Region Hovedstaden har fyret lægevagten. Akuttelefonen 1813, eller tryghedstelefonen blandt læger kaldet, er Region Hovedstadens nye alternativ. En sygeplejerske-visiteret telefon, hvor borgerne skal henvende sig med akut sygdom fra 1.
Januar 2014.

Den opgave det er at sortere i alle telefon-henvendelserne, skal nu varetages af en sygeplejerske med et seksugers kursus. Imidlertid viser erfaringer fra England, at et lignende skift i telefonvisitationen medførte en øgning på 46 procent flere henvendelser i skadestuerne. Der er lignende erfaringer i Sverige og Holland.

Her små to måneder før start er der kun besat 50 procent af de opslåede sygeplejerskestillinger og 30 procent af lægestillingerne. Stillingannoncerne har været genopslået flere gange. I ren panik forsøger Region Hovedstaden nu at sikre dækningen ved at beordre allerede ansat personale på de forskellige sygehusafdelinger til at varetage behandlingsopgaven i 1813.
De seneste meldinger er, at alle henvendelser vedrørende børn i alderen 0-12 år, som via 1813 vurderes at have behov for en lægelig vurdering i Nordsjælland, skal ses af læger ansat ved børneafdelingen på Hillerød.

Lyder som kvalitetsløft
For menigmand kan det måske lyde som et kvalitetsløft. Børnelæger har jo forstand på børn. Problemet er dog, at børnelæger har speciale i syge børn, som skal behandles på sygehuset , ikke på syge børn, som de præsenterer sig uden for sygehuset.  Det er altså til de indlagte børn, vi skal bruge børnelægernes kompetence.

Region Hovedstadens igangsatte lappeløsninger kan ende med at flytte ressourcerne fra de syge til de raskere. Flytte dem fra de hospitalskrævende til de ikke-hospitalskrævende.
Dertil kommer, at man som skatteyder må frygte, at sundhedsbudgettet vil vælte. Når en patient ses og vurderes på sygehuset, så øges de diagnostiske muligheder. En fredelig øvre luftvejsinfektion mistolkes måske som en lungebetændelse med blodprøver, røntgenbilleder og anden overdiagnostik til følge.
Igen kan man frygte at ikke kun lægefaglige, men også diagnostiske ressourcer flyttes fra de syge til de raskere.

Det er trist, unødvendigt og fordyrende, men ikke desto mindre Region Hovedstadens prioritering.

Formanden for de danske børnelæger har været ude og ytre sin bekymring vedrørende akuttelefonen 1813, men det har Region Hovedstanden valgt ikke at lytte til.

Projektet skal gennemføres -vel underbygget eller ej. Patienterne er gidslerne, og politikernes og deres magtvælde de egenrådige. Det er magtmisbrug af værste skuffe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Kommende PLO’ere: Yngre Læger skal stoppe forhandlinger om 1813

Kommende PLO’ere: Yngre Læger skal stoppe forhandlinger om 1813
DagensMedicin 1. november 2013: http://www.dagensmedicin.dk/almen-praksis/karriere/kommende-praktiserende-lager-er-vrede-over-yngre-lagers-rolle-i-1813/

Det er usolidarisk over for Praktiserende Lægers Organisation, at Yngre Læger er i gang med at forhandle med Region Hovedstaden om vilkårene for at arbejde i 1813.

Det mener gruppen DU-PLO, De Unge PLO’ere, som er hoveduddannelseslæger i almen medicin og yngre speciallæger uden egen praksis.

Gruppen har sendt et brev til formanden for Yngre Læger, Lisbeth Lintz, hvor i, den tager skarp afstand fra, at Yngre Læger er gået ind i forhandlingerne. I brevet skriver de:

»Vi undrer os over, at der ikke er en større solidaritet delforeningerne i mellem, og at I ikke melder hus forbi netop med begrundelse i, at det er et almen medicinsk fag- og kompetenceområde, der bør varetages af nuværende såvel som kommende almen medicinere.«

En af personerne bag brevet er Anne Louise Born Sylvest, som er hoveduddannelseslæge. Hun siger:

»Det er uforståeligt, at Yngre Læger, vores fagforening, går ind i kampen for at sikre 1813 lægedækning og ikke i stedet melder hus forbi og lader det være op til PLO og 1813 at finde en fælles overenskomst. Under lægekonflikten var Lisbeth Lintz, formand for YL, ellers ude gentagne gange og komme med venlige opfordringer til PLO om netop at ‘PLO og Danske Regioner bør genoptage overenskomstforhandlingerne,« siger hun.

En anden af initiativtagerne Frederik Liljefred følger op:

»Jeg er bekymret for, at Yngre Læger er ude i et andet ærinde, nemlig at sikre andre medlemmer i Yngre Læge-regi, f.eks. de kommende FASere, et nyt fritidsjob på 1813. Det mener jeg ikke at YL kan forsvare rent lægefagligt,« siger Frederik Liljefred.

Formanden for Yngre Læger, Lisbeth Lintz, forklarer i et åbent brev som et svar på det åbne brev, hvorfor Yngre Læger deltager i forhandlingerne med Region Hovedstaden:

»Det står regionen frit for at ansætte læger på de eksisterende overenskomster og aftaler. Det betyder, at Region Hovedstaden som arbejdsgiver kan ansætte de læger, det passer dem. Det er derfor ikke muligt at forhindre, at der bliver ansat læger – hvis nogen søger arbejdet. Ved at indgå i forhandlinger har vi til gengæld mulighed for at påvirke aftalerne, så de i højere grad tager højde for de særlige forhold i lægevagtsarbejdet, og så løn og arbejdsvilkår bliver så gode som muligt, og ikke mindst så uddannelsen af fremtidens almen medicinere får ordentlige rammer,« skriver hun og fortsætter:

»Forhandlingerne er ikke en blåstempling af den nye lægevagt. Yngre Lægers politik er, at speciallægerne skal i front – sammen med de uddannelsessøgende læger. Det er bedst for kvaliteten af patientbehandlingen, og det giver de bedste læringsmuligheder for fremtidens speciallæger.Yngre Læger mener, at adgangen til regionens fælles akutmodtagelser skal ske visiteret af speciallæger i almen medicin. Det gælder også lægevagten i Region Hovedstaden,« skriver Lisbeth Lintz.

Respons på brev udarbejdet af DU-PLO med 122 medunderskrivere:

Kære Lisbeth Lintz,

Vi kan forstå, at du i øjeblikket er i færd med at forhandle om en overenskomst med Region Hovedstaden vedrørende den nye akutfunktion 1813.

Vi er en række kommende almen medicinere, medlemmer af Yngre Læger, som er svært foruroligede over dette.

Vi skriver således i håb og forventning om, at du vil lytte til os, dine medlemmer.

Vi mener, at akut opstået sygdom i vagttiden er et almen medicinsk fag- og kompetenceområde og derfor skal varetages af almen medicinere.

1813 har ikke ønsket at lave en aftale med PLO, men forsøger sig derfor nu med YL og Overlægeforeningen for at få dem til at indgå i ordningen.

Vi er oprigtig bekymrede for kvaliteten af arbejdet og patientsikkerheden i den nye 1813, netop fordi det ikke varetages af dem, som har spidskompetencen til at visitere og behandle almen medicinske problemstillinger i vagttiden.

Det er imidlertid ikke kun kvaliteten og patientsikkerheden, som vi ønsker at henlede din opmærksomhed på, men også, at du er ved at indgå en overenskomstaftale, hvor arbejdet tilhører en anden delforening.

Vi undrer os over, at der ikke er en større solidaritet delforeningerne i mellem, og at I ikke melder hus forbi netop med begrundelse i, at det er et almen medicinsk fag- og kompetenceområde, der bør varetages af nuværende såvel som kommende almen medicinere.

Vi kommende almen medicinere og PLO’ere ønsker ikke at påtage os arbejde, som vores fremtidige delforening er blevet fyret fra. Vi anser derfor ikke disse forhandlinger som en varetagelse af de almen medicinske uddannelseslægers interesser – læger der er organiseret i YL og derved er dine medlemmer.

Vi opfordrer dig derfor til at stoppe forhandlingerne med Region Hovedstaden med begrundelse i, at almen medicinsk arbejde bør varetages af læger organiseret i PLO samt uddannelseslæger i specialet almen medicin.

Det er vores klare holdning, at skal der forhandles med Region Hovedstaden om almen medicinsk arbejde i akutfunktionen 1813, skal disse forhandlinger foregår i PLO-regi.

Så kære Lisbeth Lintz, lyt til dine medlemmer og stop forhandlingerne med Svend Hartling!

Med venlig hilsen

Maria Krüger, Frederik Liljefred, Sarah Dalskov, Pearl Shelly, Annette Therese Fibiger, Karen Holbøll, Tina Hentze, Mette-Marie Orebo Holmström, Maria Holmskov, Trine Ligaard Azza, Helene Spielberg Andersen, Dinah Høngaard, Sussi Nørgaard Thomsen, Majken Frederiksen, Kamilla Ingemann Thomsen, Helga Gøtke Christiansen, Anne-Sofie Menck Nielsen, Maria Holmegaad Sørensen, Kimie Lago, Louise Løjborg, Mie Boesen Martinussen, Anne Katrine Berner, Louise Højgaard Clausen,  Anders Rask Hansen, Michele Saldo, Maja Stegeager Kaltoft, Tine Elisabeth Hansen, Hanus Debes Joensen, Laura Zeuthen Andersen, Sara Maria Wandt, Sofie Noe Westh, Kristian Holst Nygaard, Dorthe Manthorpe, Anders Tendal Paulsen, Anders Johansen, Birgitte Groth Berthelsen, Stine Chabert, Louise Hänschell, Frank Krarup Andersen, Anja Pedersen, Nicki Broholm Holst Sørensen, Mette Dia Milling, Jens Lindegaard Alex Petersen, Lisbeth Breum Østergaard, Thorbjørn Haslund, Majken Stadkær Askholt, Maria Wulff Hauritz, Dorthe Møllgaard Kristensen, Sanne Eduard, Anders Erreboe, Nadeem Anwar, Louise Traberg, Thomas Wacher Lentz, Maria Carlsen Ledet, Michael Christensen, Jeppe Kallesøe, Thomas Andersen, Kasper Poulsen, Morten Villadsen, Heidi Juul Dahlgaard, Lisbeth Rossel, Karen Suarez Krabbe, Tone Folkedal, Lina Nyqvist, Mette Bjørn Kristensen, Anne Holm, Morten Ebbesen, Trine Ravnborg, Thomas Kofod-Andersen, Tanja Molzen, Joen Steendahl, Linda Wiman, Kirstine Fossar Fabritius, Pernille Wisborg-Møller, Morten Lund, Helle Ranzau, Mads Møller, Laura Hestehave, Saskia Engels, Sabrina Torrens, Camilla Brandt, Maria Østerby, Signe de Neergaard, Christian Jakobsen, Alexander Holk Henriksen, Nina Åslund, Simon Birk Tousgaard, Steffen Peter Bjerring Johan Bjerring, Ida Ringsborg Madsen, Nicolai Rosenfalck Johansen, Ane Lyng, Louise Vigel Lindahl, Christina Lerche, Louise Dich Larsen, Hanne Bramaholm Hager, Louise Arp Steenberg, Benedicte Ersted Ansbæk, Stefan Bendtzen, Rikke Olsen Meylling, Kristine Boss Skårhøj, Peter Fraas Nielsen, Adam Bækgaard Nissen, Stefanie Camilla Heinemann, Eva Bohnstedt Christensen, Mia Sindberg Skov-Madsen, Stine Helgstrand, Anna Skibsted, Katrine Johnsen, Signe Krogh Fischer-Nielsen, Steffen Holst Holmvard, Saham Ghavidel, Tora Hoffmeyer, Karen Colding Laustrup, Anne Blom, Marianne Fossum, Morten Veilemand Kollander, Melanie Veber, Maria Åhlander Olsen, Maria Ferløv Thomsen, Lene Holst Nygaard, Heidi Pacino, Rune Gade Maagensen, Sophie Rydahl, Natalie Fagerholdt, Rasmus Hjardem-Hansen og Anne Louise Born Sylvest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Yngre Læger svigter de kommende almen medicinere (med YL svar)

Ugeskrift For Læger, nr 36 / 2013 – 2. september.

Overskriften henleder til et tidligere debatindlæg fra min hånd Yngre Læger svigter de yngste(1) om at Yngre Læger (YL) solgte kommende generationer til 4-års-reglen.

Som kommende almen mediciner er det i forbindelse med den netop afblæste konflikt mellem Danske Regioner og PLO blevet mig klart at Yngre Læger også svigter de kommende PLOere.

YL har i min optik spillet en alt for passiv rolle under konflikten og fik aldrig på noget tidspunkt lagt pres på regionerne. Pæne opfordringer om at vende tilbage til forhandlingsbordet var hvad man kunne løfte organisationen til.

Udefra virkede YL handlingslammede og berøringsangste. Man kunne relativt gratis været gået ind i en værdidebat når nu man ikke turde stå på mål for den fagpolitiske – f.eks. ville det have klædt YL om de havde været ude at forsvare familielægen som institution og uddannelsessted og den værdi og betydning familielægen har for det danske sundhedssystem og samfund.

I almen medicinsk regi har vi Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) som er organiseret under det videnskabelige moderselskab Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). FYAMs styrke er således uddannelse og faglighed, men har under konflikten i YLs fravær været tvunget til også at varetage en politisk rolle.

Den nu afgåede formand for PLO, Henrik Dibbern, har tidligere luftet tanken om et DU-PLO (De Unge PLOere).  Det er den tanke en gruppe yngre almen medicinere gerne vil følge, da vi tænker at de kommende almen medicineres profil vil blive skarpere hvis vi organiserer os som ”de voksne”; i et videnskabeligt fællesskab, FYAM, og et fagpolitisk fælleskab, DU-PLO.

Styrken ved et DU-PLO er at vi samlet kan tale de yngre almen medicineres sag i netop fagpoliske spørgsmål – det behøver således ikke alene at være pro-PLO. Det kunne f.eks. tænkes at PLO fremkommer med forslag og tanker vi i DU-PLO oplever favoriserer de seniore PLOere i en grad DU-PLO ikke kan støtte.

Et DU-PLO kan desuden være med til at rejse debatter, som PLO ikke tør,  samt bistå PLO i at belyse debatter rejst i PLO-regi, men som ønskes belyst i en yngre almen medicinsk kontekst. Kald det en vagthund for de kommende praktiserende læger.

Formen for et DU-PLO er ikke fastlagt, men vi forestiller os at det inkluderer hoveduddannelseslæger, såvel som endnu ikke nedsatte speciallæger i almen medicin.

Hvorvidt der skal arbejdes for at DU-PLO skal være fri af søjlen Yngre Læger og således være en “rigtig” delforening til PLO eller at DU-PLO er et stående udvalg i PLO er også til debat.

Deltag i debatten på www.du-plo.dk hvad enten du er tvivler, for eller imod tanken om et DU-PLO.

Kilde
1. Ugeskr Læger 2007;169(21):2045

Yngre Læger svarer!

re Læger Svigter de kommende almen medicinere med YL-svar
Yngre Læger svigter de kommende almen medicinere med YL-svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Nyt netværk: Fremtidens praktiserende læger danner debatklub

Link: http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER?public_visningsType=15&public_modtager=5&public_nyhedsId=91994

d. 27/8-2013

DU-PLO – eller De Unge PLO’ere – er navnet på et nyt netværk, som er ved at etablere sig i kølvandet på den netop afsluttede konflikt mellem PLO og Danske Regioner.

I første omgang drejer det sig om et par håndfulde uddannelseslæger på vej mod almen praksis, som under konflikten ikke i høj nok grad følte sig repræsenteret af Yngre Læger.

De følte ej heller, at alt hvad de “voksne” i PLO sagde og mente nødvendigvis dækkede deres holdning.

Og Forum af Yngre Almen Medicinere – der er de yngre kommende almenmedicineres underafdeling af Dansk Selskab for Almen Medicin – har det videnskabelige og uddannelsesmæssige som spidskompetence. Ikke det fagpolitiske.

Derfor DU-PLO.

Vi tester af om der er behov for os
“Vi savner nogle, der repræsenterer fremtidens almen medicinere i de fagpolitiske spørgsmål. PLO er jo vores kommende fagforening. Derfor prøver vi nu af, om der er et reelt behov for DU-PLO eller ej”, siger en af initiativtagerne Frederik Liljefred, der er i hoveduddannelse og i øjeblikket arbejder i Lægehuset i Nivå.

Han understreger, at DU-PLO på dette stadie “forsat er på tegnebrættet og derfor uden vedtægter og et fast holdningskatalog. Vi har en masse idéer, men det er vigtigt, at alle kommende almen medicinere har mulighed for at komme med input og medinddrages, så vi får et bredt fundament for organisationen”.

Den lille gruppe har heller ikke lagt sig fast på, om DU-PLO bør være en underafdeling i PLO eller ligge under Yngre Læger:

Yngre Læger repræsenterede os ikke
“Vi var dog flere kommende almene medicinere, der under konflikten ikke følte, at Yngre Læger rigtigt repræsenterede os. Vi er godt klar over, at der er mange interesser i Lægeforeningen internt i en hektisk konfliktfase. Men vi er flere, der føler, at Yngre Læger burde være gået skarpere til stålet og om ikke andet værdipolitisk have forsvaret almen praksis som uddannelsessted og institution”, siger Frederik Liljefred og fortsætter:

“Men vi ønsker ikke at blive opfattet som en modreaktion til hverken Yngre Læger eller Forum for Yngre Almen Medicinere. Vi er mest optaget af fremtiden, hvor vi mener, at fremtidens kommende almene medicinere bør få en fagpolitisk stemme. Os, der er på vej ind i faget, mener jo ikke nødvendigvis det samme som en praktiserende læge over 60, der snart skal sælges sin klinik og således er på vej ud af specialet. Vi er fremtidens praksislæger så vi synes, vi har en eksistensberettigelse og at vores stemme også bør høres”, siger Frederik Liljefred og afslutter:

“Det kunne også være spændende om DU-PLO kunne rejse fagpolitiske debatter, man ikke tør tage i PLO f.eks. omkring honeringssystemet, differentieret konsultationstakster og fungere som sparringspartner for PLO til at belyse fagpolitiske spørgsmål i en yngre almen medicinsk kontekst”.

Foreløbig deler unge kommende almene medicinere sine tanker på Facebook i DU-PLO-initiativgruppen og på du-plo.dk.

Den lille gruppe vil samle interesserede til et møde i løbet af efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Afdelinger får gratis hjemmeside til instrukser

Dagens Medicin 2006 eller 2007 – husker det ikke præcist.

Afdelinger får gratis hjemmeside til instrukser

Reservelæge lancerer hjemmesiden instrukser.dk, hvor sygehusafdelinger gratis kan arkivere og præsentere lægefaglige instrukser til personalet, ligesom siden kan bruges til at konvertere instrukserne, så de bliver tilgængelige på lommecomputeren

nstrukser, hvor afdelinger på sygehuse og hospitaler har beskrevet, hvordan man foretager sine undersøgelser eller kliniske procedurer, findes i mange former.Nogle steder laver afdelingen en hjemmeside til instruksen, andre steder findes den på intranettet, og atter andre har papirudgaver liggende.

Frederik Frost Nielsen, som er reservelæge på medicinsk afdeling på Sygehus Fyn i Svendborg, har sat sig for at give afdelingsinstrukserne et samlet hjemsted på internettet. Han står bag hjemmesiden instrukser.dk, der lanceres i dag. Her kan alle sygehusafdelinger gratis lægge instrukser ind og dermed på en nem måde gøre dem tilgængelige for personalet. Afdelingen får sin egen internetadresse, for eksempel www.instrukser.dk/afdeling-xyz.

Frederik Frost Nielsen fortæller, at sigtet er, at siden skal være så brugervenlig, at opdateringen vil ske nemt selv for de mindre it-kyndige læger og sygeplejersker. På den måde håber Frederik Frost Nielsen, at de yngre læger altid vil have et opdateret værktøj.

»Det er mit indtryk, at mange afdelinger allerede har en eller anden form for instrukser på enten egne hjemmesider eller som word-dokumenter. Men med den her hjemmeside har jeg ønsket at lave en service for afdelingerne, så de gratis og nemmere kan lave afdelingsinstrukser på internettet,« siger Frederik Frost Nielsen.

Behov hos yngre læger
Han har selv som yngre læge oplevet behovet for instrukser, der sikrer en ensartet behandling, men har også oplevet, at der ofte klages over, at instrukserne ikke er opdaterede.

»Derfor har det været væsentligt for mig at gøre det nemt og brugervenligt at opdaterer instrukserne,« siger Frederik Frost Nielsen.

Han fortæller, at han har indtryk af, at der på mange afdelinger har været tilløb til at digitalisere instrukserne, men når den læge, som – måske på grund af lidt hobby-indsigt i programmering og it – har stået for den elektroniske udgave af instrukserne, har forladt afdelingen, er opdateringen gået i stå.

Instrukser i lommen
Han fremhæver, at endnu en fordel ved instrukser.dk er, at siden automatisk giver adgang til at konvertere instrukserne til et format, som lommecomputerne – også kaldet pda’er – kan læse. Det sker i formatet iSilo, som også lægemiddelkataloget og medicinfortegnelsen kommer i. Derfor regner han med, at mange læger allerede har det tilhørende læse-program på deres lommecomputer. Ellers kan iSilo hentes på internettet, og programmet kan køre på både PocketPC, Palm OS og Windowsbaserede computere. Instrukserne kan ligeledes eksporteres som pdf-format.

»Pda’en står efterhånden stærkt hos især yngre læger. Der findes nemlig mange gode medicinske opslagsværker til pda,« siger Frederik Frost Nielsen.

Frederik Frost Nielsen står i forvejen bag siden pdamed.dk, ligesom han er manden bag studmed.dk. Og nu har han brugt 500 ufinansierede timer på at skabe instrukser.dk. Han fortæller, at finansieringen fremover er sikret, idet han har fundet en sponsor, AstraZeneca. Det betyder dog ikke, at der bliver løn til ham selv.

»Det er ikke meningen, at jeg skal have løn ud af det her. Jeg kan bare godt lide at skabe, det er skægt. Jeg har da overvejet en kommerciel løsning, hvor afdelingerne skal betale for at være med. Men de fleste har en meget stram økonomi, og selv hvis de kunne finde nogle tusinde kroner til instrukser.dk, ville det sikkert koste dem en masse administrativt bøvl at finde dem. Mit succeskriterium er, at der kommer 10 afdelinger med, fordi det er gratis. Det vil jeg hellere have end tre afdelinger, som betaler,« siger han.

Sponsoratet fra AstraZeneca betyder, at der kommer et lille logo på alle instrukser, men derudover kommer der ikke produktannoncer på siden, lover Frederik Frost Nielsen

  • Sygehusafdelinger kan gratis bruge instrukser.dk. Dog koster det penge, hvis en afdeling ønsker et introduktionskursus til at bruge hjemmesiden. Afdelingen skal ligeledes, hvis den ønsker hjælp til at konvertere en eksisterende instruks.
  • Afdelingerne bestemmer selv sikkerhedsniveauet for, hvem der skal kunne læse de enkelte instrukser, og om det kræver login eller ej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Vi må gøre op med kontrolsystemet

Mit debatindlæg i Søndagsudgaven af Jyllands Posten 23.6-2013

Vi må gøre op med kontrolsystemet
Tilliden må tilbage, hvis den offentlige sektor og sundhedssystemet skal forbedres.

Selvtilfredsheden, middelmådigheden og ligegyldigheden synes desværre at være så stor, at demokratiet er ved at svækkes, mens kløften mellem politikere og vælgere synes dybere og dybere. Man foranlediges til at tænke, at danskheden har sejret demokratiet ihjel.

Hvad mener jeg med dette? Jo, vi vælgere har blandt andet ladet politikerne vedtage en ny offentlighedslov, der hæmmer offentlighedens tilsyn med myndighederne. Det vil sige, at vi som borgere nu tvinges til at vise politikerne en større tillid.

Selvsamme politikere synes i mindre og mindre grad at vise vælgerne samme form for tillid. Igennem en dekade har politikerne i skiftende regeringer stået for at øge det offentliges kontrolsystem af alt fra børnehaver til sundhedsvæsen.

Tilbage sidder desillusionerede offentligt ansatte som kontrolskema-tyranner og glemmer ”det hele menneske” og alene varetager deres egen funktion. Et hverdagseksempel: I en skadestue i Nordsjælland var ventetiderne for lange, så man måtte sætte ind. Første tanke er, at man vil søge at bedre ventetiden til gavn for patienterne.

Men nej. Ventetiden blev på magisk vis tryllet om til behandlingstiden, som først starter, når man ses af en læge eller er visiteret til f.eks. røntgenundersøgelse. I kontrolskemaernes hellige navn skal start- og sluttidspunkt registreres ikke ét sted, men tre steder.

Gjorde det nogen forskel for patienterne? Næ, ventetiden var den samme. Blev embedsapparatet gladere? Givetvis – tiden faldt jo.

En sygehuslæge bruger ca. 30 pct. af sin tid i direkte kontakt med patienterne. Det er ikke af ond vilje, det er så lidt, men det er prisen for det kontrolapparat, der er sat op af bl.a. regionerne.

Næste mål er familielægen
Næste mål for dette mistillidstogt og kontrolapparat er familielægerne. 80-90 pct. af tiden i almen praksis bruges i direkte kontakt med patienterne. 90 pct. af patienterne har en høj tilfredshed, og familielæge-systemet er billigt sammenlignet med omkringliggende lande – så hvorfor pille ved det?

Jo, regionerne ser sig selv som kunden og mener derfor, at de skal have den ultimative magt, men familielægerne har fået nok – de har lugtet lunten om øget statskontrol.

Ikke at de har noget at skjule; kvaliteten er høj, nationale retningslinjer følges, konsultationer diagnosekodes, og der laves kvalitetssikring i form af datafangst.

Modsat regionerne ser familielægerne dog ikke regionerne som kunden, men derimod patienterne. Det er dem, der betaler skatten, det er dem, der behandles – ikke embedsapparatet.

Selvfølgelig skal læger, der misbruger tilliden, og læger, der ikke følger faglige standarder, stå til ansvar herfor – sådan er det allerede.

Jeg håber, I forstår, hvorfor familielægerne er villige til den ultimative konsekvens af deres virke – at indlevere deres ydernummer.

Det handler ikke om penge, det handler om, at tiden skal forblive sammen med patienterne. At man via tillid godt kan få et godt system, og at man ved øget kontrol ikke får mere tid med kunderne, patienterne.

Regionerne har hevet kedelige enkeltsager frem af skuffen for at kaste smuds på familielægerne. Det værste, man kan anklage folk for, hvad enten man er pædagog, lærer eller læge, er fagligheden – så selvfølgelig er der ingen, der er glade for eller stolte af disse sager. Vi er også mennesker.

Men vi arbejder med mennesker og ikke maskiner, og dette er en dynamisk proces, hvor det, der høres, og det, der siges, kan misforstås, og hvor det, der det ene øjeblik virker uskyldigt, pludselig hastigt udvikler sig.

Øget arbejdsglæde
Skal vi forbedre den offentlige sektor og sundhedssystemet er det på tide med en revolution af den herskende kontroltanke. Vi må have tilliden tilbage i systemet.

Systemet må stole på, at de ansatte lægger en faglighed og en stolthed i deres arbejde, at produktiviteten via tillid kan øges gennem øget arbejdsglæde og engagement.

I stemmeboksen, f.eks. til november, må vi gøre op med denne kontroltanke – det er den eneste måde, vi som borgere kan ændre det på.

Men det er måske fint med al denne statskontrol? Fraset familielægerne har oprøret i hvert fald været tavst indtil nu

Som den tager sig ud i netavisen

Vi må gøre op med kontrolsystemet - Læserbreve - Opinion_20130626-100447
Vi må gøre op med kontrolsystemet – Læserbreve – Opinion_20130626-100447

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Friheten lockade till allmänmedicinen

Interview til den svenske analog til Ugeskrift for Læger, Läkartidningen. Kom i stand i forlængelse af mit interview til Ugeskrift for Læger

Läkartidningen 25–26/2013
Läkartidningen.se 2013-06-18

Friheten lockade till allmänmedicinen

Frederik Liljefred, som utbildar sig till specialist i allmänmedicin, överväger nu att byta specialitet. »Om jag betalar 2–3 miljoner kronor för en mottagning förväntar jag att få ta ansvar för ramarna, och vill regionerna bestämma allt är det inte intressant för mig.«

För Frederik Liljefred, som har en utbildningstjänst på en familjeläkarklinik i Nivå på Nordsjälland, var det just självbestämmandet som lockade när han gjorde sitt specialitetsval.

– Det professionella innehållet i allmänmedicinen är spännande, men det viktigaste skälet till att jag valt allmänmedicin är att jag vill kunna styra min egen vardag och kunna påverka inriktningen för kliniken.

Nu ser han att regionerna försöker kringskära den friheten.

– I dag har vi ett system där läkare och patient avtalar i konsultationen vad som ska hända. Nu föreslår man ett system där regionen pressar sig mellan läkare och patient och kan »övervaka« konsultationen. Det blir konsekvensen av den ökande kontrollen som regionerna vill ha.

Han säger sig förstå att regionerna vill öka tillgängligheten och säkra kvaliteten.

– Jag förstår avsikterna och jag tycker att vi ska vara behjälpliga med att lösa rekryteringsproblemen i vissa delar av Danmark. Men det ska ske avtalsvägen och inte genom lagar och diktat.

En ambition från politiskt håll är att göra det möjligt att skapa större enheter för att effektivisera den danska primärvården. Regionen eller någon annan skulle kunna samla på sig flera licenser och anställa läkare, alltså etablera något som liknar en svensk vårdcentral.

Men Frederik Liljefred vill inte se några »verksamhetschefer« i dansk primärvård.

– Då får man personer som har ekonomiskt ansvar men inte medicinskt. Det blir mer business. Fördelen i dag är ju att man som familjeläkare både har medicinskt och ekonomiskt ansvar. Det säkrar också kontinuiteten. Om du köper en mottagning vet du att du blir kvar under en längre tid, du är ju inte anställd som på en vårdcentral där man byter läkare hela tiden.

Om regionerna får igenom sina krav är Frederik Liljefred tveksam till att köpa en egen mottagning.

– Då kommer jag att fundera på att byta specialitet eller börja arbeta i psykiatrin eller någon annanstans.

Som den tog sig ud i tidsskriftet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

For første gang i fem år skal jeg arbejde med papirjornaler


Hvilket andet speciale ville du skifte til, hvis det skulle være?

Almen medicin eller geriatri. Jeg kan godt lide det tværfaglige samarbejde og somatikken. Jeg er nu i gerontopsykiatrien, som man på en måde kan sige er en slags mellemting mellem de to specialer. Jeg er lige startet. Og det er netop for at finde ud af, om det er psykiatrien eller somatikken, som er min fremtid.

Hvornår gjorde du sidst en forskel som læge?
Nu har jeg jo lige skiftet job og er midt i et introforløb på en ny afdeling. Skiftet var fra psykiatrien i Vejle til Gentofte. Men jeg håber, jeg har gjort en forskel i dag, hvor jeg har talt med en patient, som er plaget af en ekstremt høj træthed, og som henvender sig med nogle depressive træk. Men det bunder nok mere i en medicinsk overbehandling, og der har vi så prøvet at sanere i patientens medicin. Så må vi se, om ikke trætheden letter, og humøret bliver bedre.

Hvilken læge har betydet mest for din faglige udvikling?
Det må jeg tilskrive Søren Jakobsen, som er ledende overlæge på Geriatrisk Afdeling på Svendborg Sygehus. Det er der, jeg fagligt synes, jeg blev løftet mest. Afdelingen viste mig tillid og lod mig vokse med opgaverne.

Hvad var mest interessant på arbejdet i går?
Det var en dum dag. For der var jeg på epj-introduktion. Det er jo ikke det mest spændende. Men jeg kan se en »spændende« udfordring i at gå fra at arbejde på et hospital med fuld epj i Vejle til nu at skulle til at arbejde med papirjournaler. Sjovt at man efter fem års kliniske ansættelser for første gang skal til at arbejde med papirjournaler.

Hvilken sundhedshistorie har senest gjort dig vred?
Det er jo glædeligt, at den nye regering vil arbejde for psykiatrien, men det gør mig vred, at man politisk vælger at se somatikken som flere delmængder, men ikke psykiatrien på samme måde. Der er f.eks. den ældre somatiske patient og den akutte somatiske patient. Psykiatrien rummer flere aspekter, end man politisk og populistisk melder ud. Det må gerne blive mere nuanceret.

Hvilken kollega har du senest glemt at rose?
Jeg vil gerne rose Anette Bygum. Hun er uddannelsesansvarlig overlæge på Hudafdelingen på Odense Universitetshospital. I forbindelse med min ansættelse på Hudafdelingen forsøgte hun at skabe et godt uddannelsesmiljø og god faglig udvikling, og det vil jeg gerne takke for hendes bidrag til.

Hvis du fik tre måneders ferie, hvad ville du så gøre?
Så ville jeg tage familien med i en autocamper rundt i USA. Det kunne være oplevelsen. At se USA fra landevejen. Det er vel en gammel drøm – noget, der skal prøves en dag. Vi ville tage op og ned langs vestkysten.

Som artiklen tog sig ud i Ugeskrifet For første gang i 5 år skal jeg arbejde med papirjournaler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Omtaler / Interviews

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Publikationer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Konflikt giver unge almenmedicinere kolde fødder

Interview til Ugeskrift for Læger nr. 23 år 2013 (Ugeskr Læger 2013;175(23):1620)

Genovervejer valg af specialeFrederik Liljefred, der netop er begyndt i hoveduddannelsen i almen medicin, finder det nedslående tal fra FYAM »helt forståeligt« og noget, regionerne næppe havde kalkuleret med, før de rykkede i felten mod lægerne.

»Regionernes udspil har medført megen utryghed. For hvad bliver det næste?«, siger han. »Hvis man står foran at investere en betydelig sum penge i en praksis uden at kende rammerne eller vide, om man får medbestemmelse i indholdet, så vil jeg også være betænkelig«.

»Regionerne glemmer det, de får gratis, ved at praksis står for al ledelse og drift og ikke mindst den kontinuitet, det sikrer, at lægerne er virksomhedsejere. Hvor mange andre læger er det samme sted i 25 år? Det er ikke, fordi vi er konservative – tiderne har vist, at praksis alligevel har formået at flytte sig – med it, kvalitetssikring i form af datafangst, efteruddannelse uafhængigt af industrien og så videre«, siger Frederik Liljefred.

Norge kunne blive alternativet
»Jeg ville gerne være en stolt almenmediciner, men det er regionerne ved at ændre på. Konflikten har fjernet en del af glæden ved at være startet i hoveduddannelsen«, siger han.Da Frederik Liljefred valgte almen medicin, var en del af tiltrækningen det brede patientklientel og det varierede sygdomsspektrum. Men det betød også meget, 
at man i egen praksis har stor indflydelse på egen hverdag og følelsen af – inden for de givne rammer – at være herre i eget hus:»Man bestemmer selvfølgelig ikke 100 pct. Men man kan organisere sig efter de tilbud, der er, og det, patienterne efterspørger. Den medbestemmelse bliver der pillet ved med dette lovforslag. Det pres oplever jeg som urimeligt stort«, siger Frederik Liljefred.Har konflikten fået dig til at genoverveje dit valg af speciale?

»Ja. Og hvis regionerne kommer igennem med alle de krav, som er kendt nu, er det ikke usandsynligt, at jeg vil revurdere«, siger Frederik Liljefred.

Og da han er begyndt i en hoveduddannelse og ikke er ramt af fireårsreglen – og samtidig har brede kompetencer og erfaringer fra andre introduktionsuddannelser, kan han godt se sig selv i et andet speciale, hvis det bliver for broget:

»Alternativet kunne være geriatri eller psykiatri. Det er to specialer, jeg tidligere har trivedes godt i. Praksis i Norge kunne også være et alternativ«, siger han.

Som det tog sig ud i den trykte version:

genovervejer valg af speciale

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Lægekonflikten vil nu blive optrappet

Debatindlæg i Politikens netavis: 30. maj 2013: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1982415/laegekonflikten-vil-nu-blive-optrappet/

Bragt i politikken den 29. maj: Lægekonflikten vil nu blive optrappet

Kære patient,

Undskyld, hvis vi – de praktiserende læger – gør livet besværligt for dig efter den 1. september. Det er ikke personligt og det handler ikke om jer, eller det gør det faktisk – indirekte.

Vi har en fortrolighed når vi sidder over for hinanden i konsultationen – det er et lukket rum, hvor vi i fællesskab søger at finde en løsning på dine helbredsproblemer. I konsultationen afstemmes løsningen dels med dine forventninger, men også af lægens kendskab til mulige løsninger og begrænsninger. Det siger sig selv at 2 ens problemer ikke altid kan og skal løses ens – for godt nok kan 2 problemer ligne hinanden, men 2 patienter er heldigvis aldrig ens.

Nu er der konflikt. En konflikt vi gerne vil understrege ikke er lægernes ønske. Regionerne opsagde overenskomsten. 4 timer senere kom sundshedministeren med et lovforslag. Dette bestyrkede de forhandlingsberettigede i de praktiserende lægers organisation – PLO – i at der aldrig fra regionernes side havde været et reelt ønske om at forhandle – for det er da pudsigt at ministeren kan strikket et lovforslag sammen på 4 timer.

Nu handler konflikten om lovforslaget, som PLO ser mange gode hensigtserklæringer i, men ministerens lovløsning er uspiselig. Af flere grunde. Aftaleretten er sat ud af spil endda på flere planer. Dels i relationen mellem almen praksis og regioner og kommuner, men også aftaleretten i konsultation mellem patient og læge ser vi som truet. Med ministerens lovforslag åbnes det lukkede rum – konsultationen – så myndighederne vil kunne se med. Derudover kan regionerne nu diktere den løsning lægen og patienten før fandt i fællesskab og det uafhængigt af om den passer til den enkelte patients forventninger eller behov, eller om lægen finder den fagligt begrundet. Med lovforslaget kan løsningen dikteres, så den alene passer regionens behov, hvor hensynet altså ikke nødvendigvis er faglig eller patientbegrundet.

Udsigten er at konflikten nu optrappes yderligere, hvilket skyldes at vi, de almen praktiserende læger, ikke kan se et samarbejde med regionerne under de vilkår sundhedsministeren og regionerne har aftalt helt uden om almen praksis. Derfor lægges der op til at de praktiserende læger indleverer deres ydernummer, altså deres ”licens” med regionerne. Det betyder at der fra 1. september vil være brugerbetaling til almen praksis.

Vi vil gerne undskylde besværet, men husk vi kæmper også for jer patienter og jeres fremtidige behandling og for trygheden i det lukkede rum – konsultationen.

Vi håber på jeres forståelse.
Som den tog sig ud på Politikens hjemmeside

Mit debatindlæg på Pol.dk
Mit debatindlæg på Pol.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Erythema multiforme-lignende reaktion på grund af hennatatovering

Ugeskr Læger 2011;173(1):51-52

Kasuistik

Carsten Sauer Mikkelsen, Frederik Liljefred & Dorthe Bisgaard Mikkelsen Dermatologisk-venerologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

En 15-årig pige fik efter en rejse i Marokko en svær og sjælden type 4-kontaktallergisk reaktion på grund af hennatatoveringer i panden, på et underben og på en underarm.

Hennatatoveringer opfattes ofte af modtageren som værende ufarlige, men i tilfældet her måtte der systemisk prednisolon under udtrapning til for at bringe ro i tilstanden, og fem måneder efter var der fortsat postinflammatorisk hyperpigmentering.

På trods af udvikling af en så svær kontaktallergisk reaktion kan der lappeprøvetestes for parafenylendiamin (PPD).

Sygehistorie

En 15-årig, tidligere rask pige blev tilset ambulant pga. et akut opstået udslæt efter en hennatatovering. Knap tre uger forinden havde hun under en ferierejse i Marokko fået lavet hennatatoveringer i panden, på højre underarm og på højre skinneben. Efter et døgn fik hun kløende udslæt med små blærer over de tatoverede områder med efterfølgende rødme, hævelse, afskalning og sårdannelse. Trods svagt virkende kombinationssteroid (fusidin-hydrokortison) skete der en gradvis forværring af udslættet, og efter to uger observeredes runde elementer i huden på begge hænder og fødder – uden for de tatoverede områder. Hun havde ingen almensymptomer eller febrilia.

Ved en objektiv undersøgelse blev der fundet kraftig, vesikuløs, sirligt stribet eksemreaktion på de hennatatoverede hudområder i panden, på højre håndryg (Figur 1 ) og på højre skinneben. I tillæg blev der fundet op til 1 cm store kokarder på begge håndrygge, volart på håndleddene og på fødderne uden for de tatoverede områder. Der var ingen affektion på truncus. Patienten var alment upåvirket og afebril.

En polymerasekædereaktionsundersøgelse for herpes 1 og herpes 2 var negativ. Blodprøver viste normale forhold fraset en marginal leukocytose med neutrocytose dog uden forhøjelse af C-reaktivt protein. Tilstanden blev opfattet som en kraftig systemisk kontaktallergisk reaktion på hennatatovering.

Der blev iværksat behandling med tablet prednisolon 25 mg under langsom udtrapning suppleret med potent lokalsteroid. Herunder svandt hudaffektionen ganske langsomt over de næste seks uger. Postinflammatorisk hyperpigmentering var dog fortsat til stede i let grad efter fem måneder.

Der blev gennemført epikutantestning med afdelingens basislappeprøveserie, hvor PPD blev fjernet efter 30 minutter i forventning om, at der kunne komme en meget kraftig lappeprøvereaktion. Ved aflæsning på dag tre blev der som ventet fundet en kraftig allergisk reaktion på PPD. I tillæg var der kraftige reaktioner på black rubber-mix og caine-mix som udtryk for krydsreaktioner.

Diskussion

Ovenstående sygehistorie illustrerer en svær type 4-kontaktallergisk reaktion forårsaget af sorte semipermanente hennatatoveringer.

Den mørke farve i hennatatovering består af hennaekstrakt fra bladene af træet Lawsonia inermis [1]. Henna er tilsat PPD, et sort farvestof, som bruges til at lave mørkere skygger i tatoveringen og bevirker hurtigere tørring [2]. PPD er desværre et stærkt sensibiliserende stof og er oftest den kemiske substans, der forårsager de voldsomme hudreaktioner.

Inflammationen i forbindelse med kontaktallergi over for PPD kan blive så voldsom, at brug af topikalt højpotent kortikosteroid og somme tider systemisk prednisolon kan være indiceret [3]. Antihistamin har ingen rolle ved type 4-relateret hudaffektioner.

Erythema multiforme-reaktioner er tidligere blevet beskrevet kasuistisk som tegn på en svær allergisk reaktion [4]. Postinflammatorisk hypopigmenteringsreaktion af flere måneders varighed ses ofte (leukoderma) [5].

Patienterne bør efterfølgende henvises til en speciallæge i dermatologi for at få foretaget lappetest og få videre rådgivning. Der kan testes enten ved, at lappetesten fjernes allerede efter 30 minutter – alternativ ved brug af en lavere koncentration af PPD. På trods af det forkortede tidsinterval kunne vi i det beskrevne tilfælde aflæse en signifikant positiv reaktion

Stort set alle hårfarver indeholder i dag PPD, hvorfor man ved PPD-allergi fremover bør undgå al slags hårfarvning og hennatatovering.

Hennatatovering, også kaldet semipermanent tatovering eller midlertidig tatovering, er blevet tiltagende populært blandt børn og teenagere i Skandinavien, specielt i forbindelse med ferieophold i Middelhavslandene i Sydeuropa. Henna anvendes desuden ofte i islamiske kulturer og hindukulturer både til tatoveringer af neglene og huden og til hårfarvning.

Da svære hudreaktioner forårsaget af hennatatoveringer er et stigende problem hos børn og unge, bør disse tatoveringer fra lægelig side kraftigt frarådes, og et egentlig internationalt forbud mod PPD i præparater, der kommer i kontakt med huden, anbefales.

Litteratur

  1. Jovanovic DL, Slavkovic-Jovanovic MR. Allergic contact dermatitis from temporary henna tattoo. J Dermatol 2009;36:63-5.
  2. Evans CC, Fleming JD. Images in clinical medicine. N Engl J Med 2008;359:627.
  3. Nawaf AM, Joshi A, Nour-Eldin O. Acute allergic contact dermatitis due to paraphenylenediamine after temporary henna painting. J Dermatol 2003;30:797-800.
  4. Sidwell RU, Francis ND, Basarab T et al. Vesicular erythema multiforme-like reaction to para-phenylenediamine in a henna tattoo. Pediatr Dermatol 2008;25:201-4.
  5. Valsecchi R, Leghissa P, Di Landro A et al. Persistent leukoderma after henna tattoo. Contact Dermatitis 2007;56:108-9.

En tanke om “Erythema multiforme-lignende reaktion på grund af hennatatovering”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Stop afdelingsstyringen af adgangen til de “små” specialer

Ugeskr Læger 2009;171(51):3815

Med 4-års-reglens komme er det vigtigere end nogen sinde, at vi sikrer de yngste læger muligheden for så hurtigt som muligt at prøve kræfter med det speciale, som er den enkeltes drøm eller mål. Desværre opleves det, at flere af de “små” og ofte også populære specialer selvadministrerer tilgangen. Hvor hoveduddannelsesansættelser skal gennemgå en formaliseret ansættelsesprocedure med repræsentanter uden for specialet, er flaskehalsen i stigende grad introduktionsstillingerne.

Der kendes til tilfælde, hvor folk har gået i to på hinanden følgende introduktionsstillinger i samme speciale og således har blokeret vejen for en uddannelsessøgende kollega.

Det må være i Yngre Lægers interesse, at flest mulige af deres medlemmer får muligheden for at afprøve det speciale, de ønsker, inden 4-års-fristen er udløbet. Yngre Læger har tidligere arbejdet for at øge antallet af i- og h-stillinger, men det er ganske uheldigt, hvis en øget normering af disse kun er en fiktiv normering, fordi afdelingerne selv kan styre flowet gennem flaskehalsen. Derfor vil jeg opfordre Yngre Læger til at arbejde for:

  1. At man højst kan have én introduktionsstilling i samme speciale, således man ikke kan “blokere” for ansættelse af nye, yngre kollegaer.
  2. At introduktionsstillinger forsat begrænses til en varighed på maks. et år.
  3. At alle ansættelser, som er klassicficeret, skal forudgås af ansættelsessamtaler, gerne som for hoveduddannelsesstillinger med repræsentanter uden for specialet.
  4. Centralisering evt. regionalcentralisering af ansættelser og administration af disse, så ovenstående tre punkter ikke kan “gradbøjes” efter de enkelte afdelingers forgodtbefindende

Det er urimeligt, at ansøgere til en introduktionsstilling – en klassificeret ansættelse – kan opleve, at der er ansøgningsfrist fredag og modtage en mail mandag morgen kl. 9.30 med, at stillingen er besat. Det gør ansættelsesproceduren uigennemsigtigt og vækker mistanke om nepotisme og at stillingerne er forudbesat, og tilbage sidder ansøgeren med fornemmelsen af at have spildt sin tid. Yngre Læger har lagt et stort arbejde i at gøre ansættelserne til hoveduddannelsen upartiske og gennemsigtige – lad det arbejde fortsætte, og lad os rette fokus mod introduktionsstillingerne.

En tanke om “Stop afdelingsstyringen af adgangen til de “små” specialer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Yngre Læger svigter de yngste

Ugeskr Læger 2007;169(21):2045

Kære turnuskollega, kære kommende læge på kandidatdelen.

Går du med ønske om at blive øre-næse-hals-læge, anæstesiolog, pædiater eller et af de andre typisk svært tilgængelige specialer, kan du godt glemme alt om det i Danmark – det har din fagforening Yngre Læger (YL) sørget for.

I Ugeskr Læger 2007;169:1645 kan man læse, at Mette Worsøe, på vegne af YL, på et hastemøde har indgået en aftale med Lars Løkke Rasmussen – en aftale, der vil få vidtrækkende konsekvenser for YL’s yngste og kommende medlemmer.

Under overskriften “Flere speciallæger – hurtigere uddannelse” fremhæves aftalens mange “flotte” punkter om evaluering og bedre uddannelsesprogrammer, men vi ved alle, at uddannelse nedprioriteres i forhold til produktion. Jeg synes også, at man glemmer at fortælle om konsekvensen af det mest springende punkt: “Der indføres en fireårsfrist fra start på turnus til påbegyndt hoveduddannelse” med virkning fra den 1. februar 2008.

Indførelsen af denne nye regel betyder, at man kun har fire år fra turnusstart, til man skal have påbegyndt hoveduddannelse; barsel og ph.d. er dog periodeforlængende elementer, men konsekvensen er entydig: Er du ikke inden tre år efter turnus i gang med en hoveduddannelse, kan du ikke blive speciallæge. I perioden skal tillægges tid til introstilling.

Aftalen betyder også, at de to hold, der afslutter turnus 1. februar 2009 (et år efter aftalen), et hold på den gamle og et fra den nye turnusordning, skal “kæmpe” om de samme specialepladser, som andre ansøgere har haft mulighed for at bruge ti år på at erhverve kompetencer til. Konsekvensen er åbenlys: De “yngste” kan ikke komme ind på deres drømmespeciallægeuddannelse – vejen er simpelthen spærret af dem, der de sidste mange år har samlet “point”.

Lars Løkke Rasmussens bagtanke er åbenlys: I stedet for direkte tvang (et tidligere oplæg fra Bent Hansen) kan de med aftalen i stedet via indirekte tvang få læger ud i de “upopulære” specialer. Hvordan kan YL gå med til en sådan aftale?

YL vil sikkert forsvare sig med, at der var tale om ultimative krav fra regeringen, men hvad er der til hinder for, at YL opstiller ultimative krav til regeringen? Jeg synes efterhånden, at det kendetegner YL, at til trods for, at vi er i en situation, hvor der er mangel på vores arbejdskraft, og hvor vi burde kunne stille krav, “opnår” YL i stedet forringelser.

Er du studerende på kandidatdelen, og vil du et af de populære specialer, så lad være med at afslutte din uddannelse og få i stedet indlagt f.eks. en ph.d. under studiet eller tag relevante vikariater.

Er du YL og i gang med turnus og vil et af de populære specialer, så tal med din familie om muligheden for at tage din speciallægeuddannelse i Sverige eller Norge – de ønsker dig; det gør YL ikke.

Skriv under på www.studmed.dk, hvis du vil vise din utilfredshed med aftalen – 1.600 læger og studerende har allerede skrevet under.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Afskaf turnus – hvad skal vi studerende med den?

Ugeskr Læger 2005;167(17):1877

Jeg foranlediges til at spørge: Når der tydeligvis er en generel utilfredshed vedr. turnusordningen – hvorfor skal vi så have den? Tjener den os studerende, eller tjener den yderamtssygehusene?

Fra mit synspunkt har jeg svært ved at se, at ordningen tjener mig. Jo bevares, jeg sikres et job lige efter studiet, men et job jeg ikke selv kan bestemme hvor skal være – et job jeg ingen indflydelse har på.

Hvis vi som færdige cand.med.er selv søger vores stillinger inden for de specialer, der har vores interesse – så vil vi fra starten se en målrettethed mod speciallægeuddannelsen.

Vil det ikke være til samfundets (og vores egen) gavn, at vi med det samme kommer til at arbejde inden for et felt, vi har en egentlig interesse i?

Så vi kan bruge vores engagement et sted, hvor vi ønsker at bidrage med noget.

Lad os sige, at man gerne vil være kardiolog: så søger man stillinger inden for kardiologien eller med relevans for kardiologien. Måske kræver den afdeling, man søger på, at man skal have diverse kvalifikationer, inden man søger stillingen – jamen, så må man ud og hente dem, eller også må man finde en kardiologisk afdeling et andet sted, som har andre betingelser, eller som på grund af problemer med rekruttering må slække lidt på sine krav.

De forskellige speciallægeuddannelser kan så opstille nogle minimumskrav, som skal være opfyldt, før man er kvalificeret til at søge ind på speciallægeuddannelsen.

Når man er blevet cand.med., vil man altså specifikt kunne gå efter de kvalifikationer, som den speciallægeuddannelse, man har til hensigt at påbegynde, har opstillet.

“Jamen, turnus sikrer mig nogle basale færdigheder”. Ja, men når alle kommer ud som nye, så ved afdelingen, at hvis den skal sikre dækning, så må den hyre os, selvom vi ikke har alle basale færdigheder. Er det ikke bedre at lære de “basale” færdigheder inden for et speciale, hvor man har tænkt sig at have sit fremtidige virke, frem for noget der ikke har ens interesse, og som for den enkelte måske bare opfattes som spild af tid og uden relevans?

Jeg har måske misforstået turnusordningen, men jeg ser den som en ordning, der sikrer bemanding af yderamtssygehusene frem for at sikre os en god uddannelse. Til yderamtssygehusene kan jeg kun sige: “Kan I ikke få læger, så giv en bedre løn, gør det attraktivt at vælge jeres sygehus eller importer polakker eller tjekker”.

Fortsæt evt. debatten på www.studmed.dk under “generel debat” og “afskaf turnus – hvad skal vi studerende med den?”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Hepatitis B-vaccination af landets medicinstuderende

Ugeskr Læger 2005;167(42):4011

Pæ min hjemmeside – www.studmed.dk – en hjemmeside for medicinstuderende i hele landet – havde vi i efteråret en længere debat omkring hvorvidt vi som studerende bær have krav på at blive hepatitis B-vaccineret (HBV). Det blev i debatten klart, at der ved de tre fakulteter er forskellig politik vedr. tilbud om vaccination som en del af den lægevidenskabelige uddannelse. Os bekendt bliver de studerende ved København Kommunes klinikudvalg samt Rigshospitalets klinikudvalg tilbudt vaccination, mens de studerende i Københavns Amts klinikudvalg samt studerende ved universiteterne i Odense eller Århus ikke modtager et lignende tilbud.

I Norge tilbydes alle lægestuderende en HBV-vaccination.

Dette udmyntede sig i en underskriftindsamlling på www.studmed.dk, hvor 508 medicinstuderende fra hele landet skrev under på den baggrund, at vi som studerende ikke finder det rimeligt med denne forskelsbehandling m.h.t. en forholdsvis vigtig vaccination. Enten er der grund til at vaccinere os studerende eller også er der ikke! Når praksis er, at man vaccinerer i Norge samt ved to klinikudvalg under Københavns Universitet, må dette skyldes at man mener, det er rationelt at vaccinere os studerende: Vores holdning støttes af Hepatitis Foreningen ved Erling Olsen: “Hepatitis Foreningen vil gerne støtte den holdning at alt sundhedspersonale herunder medicinstuderende vaccineres mod hepatitis B. Vi har ofte kontakt med sundhedspersonale, der har været ude for en stiklæsion eller en blodkontakt, der kan medføre en smitterisiko, og efter vores mening ved ikke alle hvornår der er tale om en smitterisiko. Derfor vil det være et både menneskeligt og økonomisk tiltag til gavn for alle parter”.

Artiklen “Stikuheld blandt medicinstuderende på Københavns Universitet” [1] konkluderer desuden: “Vaccination mod hepatitis B bør overvejes tilbudt alle studerende, før de starter på klinisk træning” og artiklen “Stikuheld blandt sundhedspersonale” [2] føger op: “På den baggrund synes tiden at være inde til, at danske medicinstuderende ved start på den kliniske procedureorienterede uddannelse bliver tilbudt hepatitis B-vaccination. Så vil vi inden for en overskuelig periode have den første kohorte af danske læger, der er beskyttet mod HBV.”

Derfor har jeg på vegne af de 508 medunderskrivere sendt et brev til de tre dekaner, de tre studienævn, samt til de tre medicinerråd ved de tre universiters sundhedsvidenskabelige fakulteter med opfordring til at indføre en sådan vaccination.

Som det anbefales forestiller vi os, at de studerende tilbydes vaccination, inden de starter i deres første klinik; evt. i forbindelse med de klinikforberedende kurser.

Som Hepatitis Foreningen skriver: “… vil det være et både menneskeligt og Økonomisk tiltag til gavn for alle parter”.

På vegne af 508 medunderskrivere.

Litteratur

  1. Jepsen MP, Schmidt E. Stikuheld blandt medicinstuderende på Københavns Universitet. Ugeskr Læger 2003;165:2275-9.
  2. Krogsgaard K. Stikuheld blandt sundhedspersonale. Ugeskr Læger 2003;165:2273.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

Debatindlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.